Når det gælder slankekure har vi hver især forskellige forudsætninger for succes. Genetisk og livsstilsmæssigt adskiller vi os fra hinanden, og derfor bliver vi påvirket forskelligt af forskellige slankekure.

At ændre kostvaner og livsstil hansler om at være åben for forandringer, og turde tænke i nye baner. Samtidigt skal det kunne passes ind i hverdagen, og hele familien skal kunne spise samme mad. Målet er at du med de samme ingredienser kan lave forskellige retter hvad enten det er til hverdag eller fest, men varieret så du får en varieret smagsoplevelse, og undgår at spise det samme hver dag.

Vores adfærd er resultatet af vores samlede erfaringer og indtryk. Vi tolker vores omgivelser, og ofte beholder vi vores vaner og adfærdsmønstre selvom de ikke længere stemmer overens med den person vi er idag. For at tabe sig gælder det om at man kan ændre nogle af disse vaner. I starten vil det føles mærkeligt og man er lidt usikker, men så småt bliver de nye vaner en del af hverdagen. Hvis du har svært ved at ændre vaner, kan det hjælpe at minde dig selv på, at hvis du gør som du plejer får du jo det samme resultat som du plejer. Og det er jo ikke det du ønsker.

Den gamle kostpyramide
Den traditionelle kostpyramide blev fremstillet af det amerikanske landbrugsministerium i 1992. Allerede fra starten havde den åbenlyse mangler, fx det generelle kostråd, spis mindre fedt, og mere brød, ris og pasta. Det var grundreglen, men man havde jo i årtier vidst at det er fedt man behøver, visse fedtstoffer er simpelhen livsnødvendige.

Sunde fedtstoffer, det umættede fedt er den vigtigste grund til at så folk dør af hjertesygdomme ved middelhavet, to-tre gange færre end i Danmark. Og det er på trods af man der indtager over 100 gram olivenolie i gennemsnit om dage. Ved middelhavet udgør fedt 40% af kosten, og ifølge de traditionelle kostråd lever man altså helt forkert, da de allerhøjst burde indtage 30% fedt. Trods det lever fx folk på Kreta længst, længere end japanere, det næsten kun får det fedt der er i fisk - men alligevel er olivenolie helt i toppen på den traditionelle kostpyramide, altså noget man ikke bør spise meget af.

Det store problem med kostpyramiden er hvad skal man spise istedet for fedt? Noget skal man jo leve af, og folkene bag måtte anbefale noget andet.  Rødt kød vidste de var usundt, da der var fedt i, og med udelukkelsesmetoden kom man derfor frem til konklusionen, ris, pasta, brød og kartofler. Disse stivelsesprodukter blev derfor basis i kostpyramiden, det man skal spise mest af.  Den gamle kostpyramide var bestemt ikke videnskabeligt understøttet, og det livsnødvendige umættede fedt i fisk, og fjerkræ som sænker blodets kolesterol blev sidestillet med okse og svinekød som er mistænkt for at give kræft.

Den nye kostpyramide
I den nye kostpyramide er det spiseolier, og fuldkornsprodukter der er basisfødevarer. Dernæst kommer frugt og grønsager, efterfulgt af fisk og fjerkræ. Mælkeprodukter tilrådes kun i moderat omfang, selvom ny forskning faktisk viser et lille vægttab ved at drikke skummetmælk til måltiderne. Det umættede fedt som før var forbudt er nu en del af det basale, omvendt  er stivelsesprodukterne nu sidestillet med slik og er ganske forbudt at spise.

Motion er også kommet ind som den vigtigste bestanddel, og kan ikke længere ignoreres. Så tror man på den nye kostpyramide er motion og træning vejen frem.

En sund sammensætning ville være:
150 gram mager fjerkræ
50 gram fed fisk
1000 gram frugt, nødder og grønsager
Masser af vand, gerne en 3-4 liter om dagen.